På denne side kan du se videoer, der viser, hvordan du bruger de mest almindelige funktioner i Flextilmelding. Hvis du har et problem eller spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så kan du kigge på vores generelle supportside eller skrive en besked til os. Du er også altid velkommen til at ringe på +45 4422 8888.

I samarbejde med FDF er Flextilmelding blevet tilpasset til de behov, som FDF kredse har til kontingentbetaling og tilmeldinger til events. Forbundskontoret kan ikke svare på supportspørgsmål vedrørende brug af Flextilmelding.

Nye kortgebyrer

Pr. 1/3 implementerer Flexminds nye og lavere kortgebyrer, til fordel for dig som arrangør.
  • 0,54 kr. +0,19 % af det samlede købsbeløb, på Dankort og Visa Dankort. Dog højest 2,50kr.
  •  0,7 % af det samlede købsbeløb på andre kort (mastercard, electron m.m.).

 

Brug for hjælp

Hvis du oplever problemer, så kig på flexminds.dk/support for hjælp. Du er også velkommen til at kontakte os.

Opret et arrangement

Vi har lavet fire skabeloner, der gør det nemt og hurtigt for dig at lave en kontingentopkrævning eller en tilmelding:

Inviter deltagere

Flextilmelding er koblet sammen med FDFs medlemssystem, Carla. Det betyder, at du nemt kan invitere FDF'erne fra din kreds til dit arrangement. Du kan invitere enkelte FDF'ere eller vælge hele klasser  på en gang. Når invitationerne er sendt ud på mail, kan du nemt holde øje med, hvem der har tilmeldt sig eller sende en påmindelse.

Økonomi og rabatkoder

Her har vi samlet svar på spørgsmål vedrørende afregning, priser og det med småt.

Du kan også se, hvordan du nemt udsteder rabatkoder. Du kan bruge dem til at tilbyde for eksempel søskenderabat, friplads eller rabat, hvis man ikke kan deltage i hele arrangementet.

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du se svar på ofte stillede spørgsmål til systemet.

 

Rapporter

Du kan hente data ud fra en tilmelding i en rapport. Det er en nem måde at følge med i, hvor mange deltagere, der er til din event, og hvad de har angivet ved tilmelding.

Som standard bliver der oprettet en rapport, der bliver sendt til den emailadresse, der er angivet under din arrangørprofil. Den bliver sendt én gang i døgnet, såfremt der er nye deltagere til din event.

Du kan oprette lige så mange rapporter, du ønsker. Hver rapport kan indeholde lige præcis de data, du har brug for. Du kan vælge at få rapporten tilsendt på mail eller lave et link, der altid giver dig de nyeste tilmeldingsdata. Her kan du se, hvordan du opretter et link til en rapport. Følger du vejledningen, kan du nemt angive, at du i stedet ønsker at få den tilsendt på mail.

Sådan opretter du et link til en rapport

  1. Login på din arrangørside
  2. Gå til oversigten over dine events ved at trykke på knappen “Vis mine events”
  3. Vælg den event, du gerne vil oprette en rapport for
  4. Tryk på knappen “Rapport”
  5. Tryk på “Fuldt overblik” i kolonnen til højre
  6. På fanen “Definer udseende” kan du vælge de kolonner til og fra, som du ønsker skal tages med i rapporten. Ændrer du i hvilke kolonner, der skal vises, beder systemet dig gemme ændringer i en ny rapport.
  7. Tryk på knappen “Tilføj output” under den ønskede rapport
  8. Vælg i vinduet om du ønsker:
    1. En fuld rapport
    2. En fuld rapport, hvis der er nye deltagere
    3. En rapport, hvor der kun er de deltagere, der har tilmeldt sig, siden den sidste rapport
  9. Vælg herefter, om du vil:
    1. Hente rapporten nu
    2. Have den tilsendt på mail med et givent interval
    3. Oprette et link, som du kan bruge til at hente rapport, når du ønsker
  10. Alt efter hvad du vælger, bliver du præsenteret for forskellige muligheder:
    1. Har du valgt, at du vil hente rapporten nu, skal du blot trykke på knappen “Opret” og der bliver downloadet en rapport til din computer
    2. Har du valgt, at du vil have rapporten tilsendt, skal du først angive den mailadresse, som rapporten skal sendes til og derefter det ønskede interval, du vil have rapporten sendt med
    3. Har du valgt at oprette et link, skal du vælge, om linket skal indeholde din arrangørs API-nøgle eller ej. Vælger du det, er linket længere og sværere for uvedkommende at gætte

Slå API-adgang til

Hvis du ønsker at beskytte linket til din rapport med din arrangørs api-nøgle, skal det slås til først:

  1. Login på din arrangørside
  2. Tryk på fanen “Arrangør”
  3. Tryk på underfanen “API”
  4. Sæt flueben i feltet “Ekstern API adgang tilladt”
  5. Der kommer et vindue frem, hvor du skal godkende, at API bliver slået til
  6. Link til rapporter, der er beskyttet med din arrangørs API-nøgle, er nu aktive
Kategori: Rapporter

Load More