Priser for KFUM-Spejderne i Danmark
september 2, 2015
Angiv standard bankkonto
september 2, 2015
Vis alle

Rabatkoder

Nyt design

Vi har lanceret et nyt design på flextilmeld.dk. Det betyder, at siden er mere moderne og tilpasser udseendet til mobile enheder.

Når du skal logge ind, så skal du klikke på "Menu" i højre hjørne og derefter på "Arrangørlogin".

Hvis du oplever problemer, så kig på flexminds.dk/support for hjælp.

Du kan nemt lave en eller flere rabatkoder til en event. Du kan selv bestemme:

  • hvad teksten til rabatkoden skal være
  • hvilken værdi rabatkoden skal have
  • hvor mange gange den skal kunne bruges

Sådan opretter du en rabatkode:

  1. Login på din gruppes tilmeldingssiden. Den finder du på www.flexbillet.dk/navnet-på-din-gruppe
  2. Tryk på knappen “Vis mine events”
  3. Vælg den event, som du gerne vil oprette en rabatkode til
  4. Tryk på knappen “Definer rabatkoder”
  5. I vinduet, der kommer frem, trykker du på knappen “Opret” for at oprette en rabatkode
  6. Angiv navnet på rabatkode. Bemærk at du ikke kan bruge specialtegn og at koden altid vil blive skrevet med store bogstaver. Når rabatkoden skal bruges kan man skrive den både med store og små bogstaver. Tryk på knappen “OK”
  7. Herefter kan du angive følgende ved rabatkoden:
    1. Aktiv: For at aktivere rabatkoden, sæt da flueben i boksen i kolonnen “Aktiv”. Rabatkoden kan kun anvendes, når den er aktiv
    2. Rabatmodel: Du kan angive forskellige rabatmodeller for en rabatkode:
      1. Fast (Deltager): angiver en fast rabat pr. deltager på en tilmelding
      2. Procentvis (Deltager): angiver rabat i procent pr. deltager på en tilmelding
      3. Fast (Køb): angiver en fast rabat på den samlede tilmeldingspris
      4. Procentvis (Køb): angiver rabat i procent på den samlede tilmeldingspris
      5. Total: rabatten dækker hele tilmeldingsprisen – uanset hvad den er
    3. Rabat: Angiv rabatten enten i kr eller procent. Har du valgt rabatmodellen “Total”, kan du ikke skrive noget i dette felt
    4. Antal: Angiv, hvor mange gange denne rabatkode kan anvendes
  8. I kolonnen “Anvendt” kan du løbende holde øje med, hvor mange gange en given rabatkode er blevet anvendt.

Eksempler på anvendelse af rabatmodeller

Eksempel på rabatmodellen “Fast (Deltager)”

Du har en event, hvor både spejdere, forældre og søskende kan deltage. De skal alle betale 50 kr. Du ønsker at give 25 kr i rabat til de spejdere, der hjælper med at gøre klar. Du opretter derfor en rabatkode med rabatmodellen “Fast (deltager)” på 25 kr. Der er 7 spejdere, der hjælper til, så du sætter antallet til 7.

Når den rabatkode bliver anvendt ved tilmelding, bliver der trukket 25 kr fra spejderen deltagerpris. Forældrerne og søskende vil stadig betale 50 kr.

Eksempel på rabatmodellen “Procentvis (Køb)”

Du har en event, hvor du gerne vil give 25% i rabat på den samlede pris for tilmeldingen til de 5 første, der tilmelder sig. Du laver derfor en rabatkode med rabatmodellen “Procentvis (Køb)”, sætter rabatten til 25% og sætter antal til 5.

Når den rabatkode bliver anvendt ved tilmelding, bliver der trukket 25% af den samlede tilmeldingspris. Når rabatkoden er blevet brugt 5 gange, stopper den automatisk med at virke.

Comments are closed.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial
Facebook
Facebook
LinkedIn
Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial
Facebook
Facebook
LinkedIn